Med Barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024, har dansk politik og lovgivning taget endnu et skridt i en børnefokuseret retning omkring princippet 'barnets bedste' (FNs Børnekonvention, artikel 3). Barnets bedste udgør dét afgørende hensyn i reformen, som også indeholder nye og indgribende muligheder for at træffe beslutninger om anbringelse eller bortadoption uden samtykke før barnet er født. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan barnets bedste forstås, forhandles og praktiseres i socialt arbejde, når myndighederne overvejer permanent anbringelse udenfor hjemmet eller adoption uden samtykke. Hvordan inddrages og repræsenteres barnets perspektiv, hvordan legitimeres beslutninger om, hvad der er til barnets bedste, og hvordan påvirker det sociale arbejdes forståelser og praksisser børn og familier i udsatte positioner?

Projektet udvikler kvalitativ og kontekstuel viden om, hvordan frontlinjemedarbejdere fortolker børns (0-12 år) behov, rettigheder og interesser og afvejer dem i forhold til deres familier. Gennem længerevarende feltarbejde i to kommunale børne- og ungeteams og dokumentstudier af sager om adoption uden samtykke skaber projektet ny empirisk og teoretisk viden om den nuværende konfiguration af relationer mellem børn, familier og stat; om samfundets og det sociale arbejdes ansvar, omsorg og solidaritet med børn og familier i udsatte positioner.

Projektets engelske titel er In the best interests of the child? Exploring child protection practices and their impact.